Hvad skal du lave i din sommerferie?

bz11

Kan du se frem til en dejlig lang sommerferie, hvor du kan nyde din fritid og lave lige præcis det du vil? Men hvad skal du egentligt lave under din sommerferie?

Læs med her og få lidt inspiration til hvad du skal foretage dig under din dejligt lange somemrferie.

Begynd på en ny hobby

Din sommerferie er det perfekte tidspunkt at starte på en ny hobby og se, om det virkelig er noget for dig.

Har du længe gerne villet lære at male? Køb nogle billige lærreder og mal løs.

Vil du gerne lære at spille et musikinstrument? Køb en billig guitar hjem fra nettet og spil løs.

Eller har du en historie i hovedet, som du længe har haft lyst til at skrive ned men bare aldrig haft tid til? Du har ikke længere nogen undskyldninger for nu har du masser af tid til at gøre netop det.

Læg en plan for hvad du gerne vil lære i din sommerferie og hvilken hobby du gerne vil udforske. Og se så at komme i gang med at gøre det.

 

Nyd dine venner og familiemedlemmers selskab

Vi har ofte ikke nær så meget tid til at se gode venner og familiemedlemmer i hverdagen, som vi ellers gerne vil. Meget ofte bliver til det til et hurtigt lille visit her og der og måske en enkel god aften i byen med vennerne om fredagen.

Men når du har sommerferie, så kan du passende tage al den tid du har lyst til og brug for til at hænge ud med de gode gamle kammerater. Tag hjem og besøg familien du ikke har set i et par måneder og måske kun snakket md over telefonen.

Og husk so lige egentlig at være til stede, når du er sammen med andre! Læg mobilen væk og fokuser på den samtale du befinder dig i.

Det kan være en god ide eventuelt at koordinere din egen sommerferie med dine venner eller familiemedlemmers. De har jo også et liv de skal have passet og deres egne job de skal tage på. Og det ville da være noget så træls, hvis de ikke havde tid til at være sammen, nu hvor du endelig har det.

Festival?

Danmark holder hvert år til sommer rigtig mange gode og forskelligartede festivaler. Måske der var en af dem der kunne være noget for dig? Du kan finde en oversigt på festivaler ved at søge efter ’festivaloversigt 2020’. Du skal jo netop gerne få et overblik over de kommende festivaler og ikke dem som allerede er blevet afholdt på tidligere tidspunkter.

Du tænker måske at en festival er sådan noget med en masse fest og farver. Ja, måske tænker du endda, at en festival kun er noget som de unge tager til. Der tager du helt fejl.

Der er så mange forskellige former for festivaler i Danmark, at der med garanti er bare én i blandt dem, som ville falde lige i din smag.

Ja, nogle af festivalerne handler rigtig nok om god musik og er den rene fest i flere dage. Men man kan skam også finde gode festivaler, som handler om litteratur eller måske holder oplæg omkring klimaforandringer eller vigtige samfundsmæssige problemer. Hvis sådan noget er mere din smag, så bør du undersøge muligheden for at deltage i en sådan form for festival.